ZiboCare Denmark er valgt som leverandør på SKI

Vi arbejder hver dag for bedre trivsel og bedre arbejdsmiljø for borgere og plejepersonale i kommunerne.

I ZiboCare Denmark er vi stolte over at være blevet valgt som leverandør af genbrugshjælpemidler til SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) fra 6. juni 2020.
Vi udvikler vores hjælpemidler med fokus på at øge trivsel og velvære for brugerne samtidig med, at vi ikke går på kompromis med arbejdsmiljøet for hjælpere og plejepersonale.
Vores målsætning er også, at reducere transportbehovet og vores forbrug af emballage, hvilket er med til at give en bedre økonomi ude i kommunerne.
Her på siden kan du få mere viden om vores Zibo Flow Auto madras og dens egenskaber og kvaliteter.
Vores konsulenter står naturligvis klar til at rådgive og hjælpe jer godt i gang.

Zibo Flow Auto er valgt som nr. 1
på dynamiske tryksårsforebyggende madrasser

Hel- og topmadras
Den innovative madras Zibo Flow Auto fra ZiboCare Denmark fås som både top- og helmadras, og er valgt ind som nr. 1 på delaftale 8.
Madrassen giver dig mulighed for at behandle og forebygge selv de sværeste tryksår.

Komfort
Vi har naturligvis også tænkt komfort ind i madrassen. Cellernes udformning gør madrassen meget lydsvag. Overfladen på cellerne er blød og sikrer den gode liggekomfort.

Fokus på sikkerhed
Madrassen er sikret mod strømsvigt gennem Cell-on-cell-teknologien. Det betyder, at madrassen holder luft i mere end 48 timer efter strømsvigt. En alarm går i gang, hvis strømmen svigter eller trykket falder utilsigtet.

Brugervenlig pumpe
Zibo Flow Autos pumpe er let at betjene og indstille for plejepersonalet og tilpasser sig automatisk brugerens vægt.
Trykket i pumpen kan finjusteres på 5 niveauer. Den er dynamisk/statisk og kan indstilles til siddefunktion.
Autofirm-funktionen bruges ved fx pleje og forflytning og slår automatisk fra efter 20 minutter.
Pumpens cyklus har et tidsinterval på 5, 10 eller 15 minutter, hvor trykket skiftevis øges og lettes i den øverste del af cellerne.

Nem at bruge og vedligeholde
Både pumpen og madrassen er nemme at betjene. Service og reparation er nemt og billigt. Hver celle kan udskiftes enkeltvis, hvis den bliver defekt. Betrækket er nemt at tage af og på, når det skal vaskes.

Se mere om Zibo Flow Auto her

FÅ INSPIRATION TIL FOREBYGGELSE AF TRYKSÅR

Få mere information om vores hjælpemidler på SKI, hold dig opdateret med den nyeste viden og få gode råd om forebyggelse af tryksår.

Ja, lad mig blive klogere på SKI og tryksår

Tryksår er smertefuldt og har store omkostninger for patienter og kommuner. Vi stiller skarpt på tryksår og mulighederne for forebyggelse i vores gratis Z-Magasin om tryksår.

Hent magasinet her